TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panamera-opdræt avlshingst i Frankrig

af | Nyheder

6-årige Howdy Partner, der er opdrættet og ejet af Panamera Racing, er blevet godkendt til avl i Frankrig.

Howdy Partner

Howdy Partner, der er efter Repeat Love (en helbroder til Love You) og Action Replay (Ready Cash) har rekord 1.10.4 og har tjent 225.716 Euro.

Howdy Partner trænes af Tomas Malmqvist, der træner på stutteriet Hunter Valley, og ejeren af Hunter Valley ønsker nu at opstille Howdy Partner som avlshingst på stutteriet.

I Frankrig kåres avlshingste efter et pointsystem baseret på de resultater, som en hingst har opnået i løb.

Howdy Partner har på denne skala opnået 6 points, og det giver ret til at bedække op til 60 hopper årligt.

Reglementet foreskriver at hingste, der er mindst fem år gammel og har opnået mellem 5 og 9.5 points må bedække op til 60 hopper årligt, mens hingste, der har opnået over 10 points, må bedække 100 hopper årligt.

Desuden er der en kategori for hingste, der er af en eller anden grund ikke opfylder ovennævnte krav – måske på grund af skade – og de kan efter godkendelse af avlskommissionen bruges til 20 hopper årligt.