TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panamera-heste på hårde opgaver

af | 12. nov 2015 | Nyheder

Storstalden, Panamera Racing har i eftermiddag to heste til start på Vincennes, men de er begge kommet på hårde opgaver.

Vincennes

Vincennes

Efter en løbspause på tre måneder vender Panamera Racings elegante italienske hoppe, Red Rose America tilbage i løbene i eftermiddag.

Red Rose America med topkusken Franck Nivard i sulkyen skal ud på sprinterdistancen på Vincennes – 2100 meter auto og har trukket spor 2.

Løbets favoritter er 3 Aladin d’Ecajeul med Eric Raffin og 9 Ave Avis med Jean Michel Bazire – sidstnævnte vandt Criterium des 5 Ans for et par måneder siden.

I feltet findes også de svenske 4 Backfire med Bjørn Goop, 6 Poochai med Christophe Martens og 14 Bandit Hornline med Dominik Locqueneux.

Løbet, der har en samlet præmiesum på 120.000 Euro og er et Gruppe II-løb, er 1. løb på programmet på Vincennes og starter klokken 13.50.

I eftermiddagens sidste løb (8. løb) med start klokken 17.25 starter Panamera Racings 3-årige franskfødte 8 Calno de Pebrisy med Bjørn Goop og heller ikke den tillægges de store chancer af franske eksperter.

DanToto har spil til alle eftermiddagens løb, der kan ses på Racing Live.