TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panamera-hest deklasseret

af | Nyheder

Efter to negative præstationer viste Panamera Racings Calno de Pebrisy sig fra sin bedste side torsdag eftermiddag, hvor den holdt sig ved jorden og passerede målstregen som nummer et i et løb på banen i Reims. Men den fik ikke lov til at beholde sejren,

Calno de Pebrisy (Ouragan de Celland) med Pierre Vercruysse i sulkyen blev sendt i spids  efter 900 meters kørsel og førte ned gennem opløbet

Den trak et spor eller halvandet ud op mod mål, men passerede målstregen som en ret sikker vinder.

Imidlertid fik Calno de Prebrisy ikke lov til at beholde førstepræmien på 9.980 Euro.

Umiddelbart før mål trådte Cirio med Jos. Verbeeck op i Calnos sulky og var tæt på at styrte.

Cirio kom meget stærkt til slut, og dommerkomiteen vurderede, at Calno de Pebrisy havde trukket så meget ud i banen, at den var årsag til at Cirio trådte op i sulkyen til den ved målpassage.

Nu fik i stedet Calin du Bry, der havde ligget i ryg på Calno de Pebrisy sejren, mens Cirio fik andenpræmien og Calno de Pebrisy blev deklasseret til tredjepladsen, der havde en værdi af 3.080 Euro.

En lidt forunderlig dom, idet episoden ikke havde nogen indflydelse på rækkefølgen over mål.

En bøde for uagtsom kørsel til Pierre Vercruysse havde nok været det rimeligste.