TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Palermo Taars trives på Jägersro

af | Nyheder

Müllers-dagen blev indledt med en sikker dansk sejr i monteløbet ved Palermo Tårs, der for første gang havde Maria L Hansen i sadlen.

Steen Juul-trænede Palermo Taars  vinder sikkert for Maria L Hansen.

Steen Juul-trænede Palermo Taars vinder sikkert for Maria L Hansen.

Palermo Taars har vundet 13 sejre i karrieren – otte af dem på Jägersro så det er vist ikke for meget at sige, at Palermo Taars trives på Jägersro!

Dagens sejr, der havde en førstepræmie på ikke mindre end 60.000 SEK blev vundet efter recepten – fang mig hvis i kan – og det kunne de andre ikke.

Palermo Taars sejrede sikkert i 1.14.1a/2140 m foran franske Organdi d’Or i 1.14.3.

Staldkammeraten Nanok Djuhm med Nicole Marsing, der var spillet næstfavorit i løbet, sluttede på en femteplads i 1.14.9.

I dagens stayerløb var Svend Dyhrberg med i afgørelsen bag Bazir Dimanche, som han sendte i angreb på opløbshjørnet, men Speed Delicious med Robert Bergh kunne parret ikke fange.

Det blev til en andenplads i 1.16.0/3160 m, der gav 50.000 SEK i præmie. Her var Derbyhesten Tor Mento md Jørgen Sjunnesson nummer seks i 1.16.8/3160 m.