17 aug2018
Paleo Pride tilbage til ejeren
Svenske Paleo Pride, der i en periode har været i træning hos Flemming Jensen, er gået tilbage til sin svenske ejer.
Flemming Jensen startede Paleo Pride sidste gang i fredags, hvor parret blev nummer to på Åby Travet. Herefter er den 8-årige vallak gået tilbage til ejeren, Färjestad-træneren Jonas Moberg.
I Flemming Jensens regi startede Paleo Pride i år 7 gange. Det blev til 1 sejr og 3 andenpladser og 49.439 SEK.
I fjor startede den blot 3 gange for Jonas Moberg og uden at tjene en krone.