TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På vej mod nyt rekordår

af | Nyheder

Den danske travjockey Henriette Larsen havde et kanon-år i Sverige i fjor, hvor hun vandt 32 sejre, men det ser ud til at 2019 bliver endnu bedre for hende.

Henriette Larsen vandt sin sejr nummer 18 i år med Leica Håleryd på Åby Travet torsdag aften,

Efter en langsom start på året har Henriette Larsen, der er ansat hos Peter Untersteiner på Halmstad, fået gang i sejrene og i såvel april som i maj måned blev det til fem sejre.

Foreløbig er det blevet til tre sejre i juni måned, og dermed har Henriette Larsen allerede vundet 18 sejre i år og ser altså ud til at kunne forbedre sit eget resultat fra i fjor!

Sejr nummer 18 kom i aftes på Åby Travet med Peter Untersteiner-trænede Leica Håleryd (Raja Mirchi), som Henriette Larsen bragte til sejr i et udtagelsesløb i serien, Summer Meetings Talents, hvor finalen køres på Åby Travet den 27. juni.

Her er der en studierejse til en værdi af 20.000 SEK til den vindende kusk!