24 feb2023
På vej mod millionen
Torsdag aften vandt norskejede, men danske Es Trenc med Olav Mikkelborg sin sejr nummer 18 i karrieren og den har kurs mod millionen i indtjening.
18 sejre i 49 starter.
Det er der ikke mange travere, der opnår – i hvert fald ikke i en alder af syv år.
Es Trenc (Brad de Veluwe), der er opdrættet af Hasse Juel og er storebroder til den gode hoppe Global Yankee – har de sidste par år vundet hhv. seks og syv sejre og er klar til at følge op på de cifre i 2023.
Torsdag aften vandt Es Trenc med Olav Mikkelborg en suveræn sejr med seks længder på Fârjestad.
Han noteredes for 1.15.0a/2140 m og med førstepræmien på 40.000 SEK har Es Trenc nu indtjent 823.981 SEK.
Fortsætter Es Trenc trenden fra de to seneste år runder han millionen i år!