TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På sygehus efter sejr

af | Nyheder

Lundens førende amatørkusk, Iver Jessen var en af fire vindere i aftes, men blev syg og er nu indlagt på Rigshospitalet.

Iver Jessen vandt med Elusive Vincent. Foto Burt Seeger

Iver Jessen var til start i de fire løb, der var forbeholdt amatørkuske på Charlottenlund Travbane onsdag aften.

I 2. løb sejrede han med Alex Haagensen-trænede Elusive Vincent (Great Challenger) og med tre sejre er Iver Jessen Lundens førende amatørkusk

Efter 4. løb, hvor Iver Jessen kørte Bowie, der sluttede uplaceret, blev han dårlig og blev i ambulance ført til Rigshospitalet.

Her konstaterede man, at Iver Jessen havde fået en blodprop i hjertet, og ifølge Karina Rindoms opslag på Facebook, er der foretaget en ballonudvidelse.

-Iver har det efter omstændigheder okay, skriver Karina Rindom endvidere.