TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På niveau med i fjor

af | Nyheder

Der er nu anmeldt til Pointberegningen til Jydsk 3-årings Grand Prix, og der blev meldt 51 heste – 1 mere end i fjor.

Erling – her med Knud ;ønster efter sejren i Grand Circle 3 års Championatet – topper Pointberegningslisten. Foto KM Foto

De 51 anmeldte heste fordeler sig med 33 hingste/vallakker og 18 hopper – i 2018 var fordelingen 29 hingste/vallakker – og 21 hopper.

Bortset fra 2017, hvor der kun var totalt 39 anmeldte heste, så er anmeldelsestallet ret stabilt.

I 2014 – altså for fem år siden – var det 52 heste anmeldte –  fordelt med 29 hingste/vallakker og 23 hopper.

Akkurat som det var tilfældet med Pointberegningen for D-årgangen til Jydsk 4-årings Grand Prix, så er det hingste/vallakker der dominerer listen.

Erling, Eastboundanddown, Eric the Eel og Eightdaysaweek topper listen – først en femteplads kommer hoppen Exclusive Laser og den næste hoppe, Ebony Blåbjerg kommer på en 9. plads.

Som noget nyt afvikles 3-årsprøverne i år i forbindelse med Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix – dvs. allerede den 6. juli, mens hovedløbene køres den 28. juli.

Se pointberegningen på dette link – klik her