TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På Biddet – 16.10.2018

af | 16. okt 2018 | Nyheder

Skal en verdensrekord forbigås i tavshed?

I fredags blev der sat en verdensrekord på Charlottenlund Travbane, da Heide Racings 2-årige hingst, Erling der trænes af NFT-træneren Henrik Thomsen og med Jørgen Sjunnesson i sulkyen, sejrede helt efter behag i 1.14.6a/2000 m.

I første omgang blev det nævnt som en dansk rekord, og det er jo også korrekt, og mandag kom vi her på travservice på sporet af, at Erlings præstation også kunne være en verdensrekord.

Såvel svenske som norske travsider har på baggrund af artiklen på travservice.dk omtalt Erlings verdensrekord, men det har derimod hverken travbanen.dk eller danskhv.dk – og det er ærligt talt for ringe!

Travsport handler om at finde de hurtigste individer, og når vi så endelig har en dansk hest, der sætter verdensrekord på en dansk travbane – ja, så burde det da udbasuneres for hele Danmarks befolkning.

Men selvfølgelig er der ingen penge i at omtale en sådan præstation for travbanens webmaster!

Uanset om man vil forsøge at dække sig under, at Erlings præstation først er en anerkendt verdensrekord når en negativ dopingprøve foreligger, så er det simpelthen for dårligt at undgå at omtale rekorden allerede nu!!