TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På Biddet 02.12.22

af | 2. dec 2022 | Nyheder, På Biddet

Egentlig var det min mening at introducere en daglig udgave af På Biddet med egen betragtninger og nyheder, der måske ikke kan bære en egen historie allerede torsdag, men på grund af mine mailproblemer – så sker det først fra i dag! Så velkommen til løst og fast!

Tidligere På Biddet-artikler har altid været læst meget og det er mit indtryk af mere personlige artikler også har større interesse.

Samtidig kan jeg i disse artikler få samlet op på mindre ting, der måske er nice to know, men som egentlig ikke kunne bære en selvstændig artikel.

Nu er der mindre end to måneder til at vinterens storløb, Prix d’Amerique skal køres på Vincennes – og den hest, der er favorit hos bookmakerne til sejren, Calgary Games har endnu ikke starte i år – og er i skrivende stund heller ikke startberettiget, for den skal have tjent 13.000 Euro siden den 1. januar 2022.

Calgary Games, der hos Unibet er favorit til odds 2,65, var i prøveløb for en måned siden, hvor den på imponerende vist noteredes for 1.11.7/2140 m volte – alene.

Men hvorfor har den ikke startet endnu?

På Lundens medlemsmøde i onsdags kom det frem, at banens bestyrelse gerne ville afskaffe baneprogrammet.

Det kan jeg godt forstå – det er en ekstra omkostning, der tilmed er blevet unødvendig nu da banerne ikke længere har en direkte indtægt af det spil, der foregår på løbene.

Det er udelukkende en opgave for spilleselskaberne at servicere kunder/spillere, og det gør såvel DanToto med sit Til Start og Derby25 med Derby25-programmet.

Tilsammen vil danske væddeløbsbaner kunne spare en million årligt ved at droppe baneprogrammet – og de penge kunne lune på præmiebudgettet!

Mens vi herhjemme mangler startheste – det gør de i øvrigt også i både Sverige og Norge – så har de så mange i Frankrig, at man eksportere heste og til lande, som man selv har gjort meget for at promovere travsporten i.

På Malta er der efterhånden godt med franske heste – der er løbsserier udelukkende forbeholdt franske heste og alene i november blev der eksporteret 14 franske heste til Malta.

Serbien aftog fem, Spanien (Mallorca) seks og blandt øvrige aftagerlande var bl.a. Bulgarien med en enkelt.

Irland er også et af de lande, som fransk travsport har understøttet og når der på søndag er løb på Port Marnock-banen er 20 ud af 35 startmeldte heste franskfødte!

Jeg så i den seneste tyske traverkalender – sådan én udkommer ugentligt på nettet – at der var registreret 16 føl fra i år – de fleste fra opdrætteren Patrick Maleizke og det var ikke afkom efter hvem som helst.

Muscle Hill, Walner, Greenshoe, Tactical Landing, Cantab Hall og International Moni – bare for at nævne nogle af de hingste, afkommene var efter.

Min kamp for at få domænet @casa35.com til at fungere var en god lærestreg til mig om ikke at negligere en meddelelse fra en internetudbyder!

Tilbage i juni måned – viste det sig – havde jeg fået en meddelelse om, at jeg skulle sørge for at få skiftet navneservere på domænet @casa35.com – og det havde jeg så ikke lige taget ad notam!

Og tirsdag eftermiddag var det pludselig slut med at modtage mails

Efter mere end 60 mails frem og tilbage med internetforetagende i Tyskland og Danmark så lykkedes det – så kabo at casa35.com – virker igen!