TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Overraskelser på stribe

af | 1. dec 2019 | Nyheder

S A Photo største oddsbombe i Billund, hvor der i V5-spillet var udbetaling til rækker med fire rigtige.

V5- og V4-spillerne havde en svær dag på Billund Trav, hvor jockey Casper M. Nielsen stod for dagens største overraskelse, da han kørte først over stregen med Kaj Jensen-trænede S A Photo (S J’s Photo) til et vinderodds på 45,06 – den vender vi tilbage til.

S A Photo vinder for Casper M. Nielsen. Foto: KM FOTO

Sejren betød, at der efter 3. afdeling kun var én række tilbage med mulighed for fem rigtige, og dé drømme forsvandt ud i det blå, da Knud Mønster i det efterfølgende løb sejrede med 12-oddseren Vivaldi (Great Challenger).

Inden sidste afdeling var der 41 rækker tilbage med mulighed for fire rigtige og efter sejr i V5-finalen til Flemming Jensen med Come On Party (S J’s Photo) kunne 14 dygtige spillere indkassere en gevinst på 7.184 kroner for fire rigtige.

Og så tibage til S A Photo, der endnu ikke har levet op til forventningerne som lillesøster til den evnerige 4-åring Adrian’s Fight, der bl.a. har vundet et større 4-årsløb i Sverige med 300.000 SEK til vinderen – men måske kommer vendepunktet nu for den 3-årige hoppe.

I V4-spillet var der også gode præmier at hente med 12.886 kroner til syv rækker med fire rigtige.