TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Overraskelse i Prix de l’Etoile

af | Nyheder

Der var atter storløb på Vincennes lørdag eftermiddag og i det traditionsrige Prix d’Etoile over 2150 m, hvor 3, 4 og 5 års travere mødes, vandt 3-årige Black d’Avril med Franck Ouvrie til 26 gange pengene.

Det var blot karrierens 3. sejr i 19 starter for Black d’Avril, der har Oceano Nix, en Cappricio-søn som fader.

PRIX-DE-L'ETOILE2

5 Black d’Avril md Franck Ouvrie(udv.) vinder Prix de L’Etoile. Foto Gerard Forni

Gennem sæsonen har Black d’Avril leveret flere gode præstationer g løbet med frem i årgangsløbene – ja tilbage i februar vandt han Prix Albert Viel – et Gruppe II-løb.

Men alligevel var tiltroen til ham ikke stor i feltet, der havde Brillantissime med Jos Verbeeck som favorit tæt fulgt af de to hopper Biche des Clos (Rolling d’Heripre) med Mathei Mottier og Billie de Montfort (Jasmin de Flore) med Eric Raffin – Biche des Clos var ubesejret i syv starter i karrieren.

Brillantissime blev sendt mod spids fra start, men fik svar af Black d’Avril – efter 500 meter fik favoritten dog overtaget.

Black d’Avril lå i vinderhullet undervejs, og det så egentlig sort ud for Franck Ouvrie i sulkyen, da feltet svingede ind på opløbet.

Ovrie havde en frisk pullende hest, men han havde ingen steder at køre frem.

Men så pludselig kom hullet.

Black d’Avril skød frem til sejr i 1.12.8/2150 m volte foran de to hopper, Biche de Clos 1.12.9 og Billie de Montfort i 1.12.0.

Brillantissime blev nummer fire i 1.13.1.

Der var 108.000 Euro i førstepræmie.

De bedste 5-årige monte-heste mødtes i Prix de Normandie over 3000 meter, hvor den samlede præmiesum også var 240.000 Euro.

Her var Jag de Bellouet-sønnen, Vittel de Brevol med David Thomain i sadlen tidligt i spids, og den blev aldrig truet. Sikker sejr i 1.13.9/3000 m volte – præmie 108.000 Euro.

Vittel de Brevol ejes af Michael Galler, der også ejede Jag de Bellouet, men til forskel fra denne trænes Galliers nye stjerne ikke af sønnen, Christophe, men derimod af Sebastian Ernault.

Det kan dog hænge sammen med, at Michael Galluer har flere medejere på hesten.