TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Overraskelse i Italiens derby

af | Nyheder

Storfavoritten Stankovic Ok med Enrico Bellei så ud til at gå mod sikker sejr i det 87. Derby del Trotto på Capannelle-banen søndag eftermiddag, da den midt i opløbet faldt over i pasgang. I stedet kunne stor-outsideren Sugar Rey med Giampaolo Minnucci gå frem til klar sejr.

Giampolo Minnucci kørte Sugar Rey til sejr i det italienske Derby. Foto Gerard Forni

Giampolo Minnucci kørte Sugar Rey til sejr i det italienske Derby. Foto Gerard Forni

Stankovic Ok (Self Possessed) var spillet ned til 17:10, og da feltet svingede ind på opløbet, så var der nok allerede nogle spillere, der tænkte på, hvor de skulle hæve gevinsten henne.

For Stankovic Ok lignede en sikker vinder.

De havde været i spids fra start med 550 meter tilbage rykkede den fri af feltet – ja, det lignede ren paradekørsel.

Men pludselig skete det.

Stankovic Ok fik 1000 ben – sådan cirka – og faldt i pasgang.

Og  i stedet kunne 27-oddseren Sugar Rey (Look de Star) med Varenne-kusken, Giampaolo Minnucci gå frem til klar sejr i 1.13.4a/2100 m foran en god afsluttende Sansone Bar (Ganymede) med Bjørn Goop i 1.13.7, mens næstfavoritten Sceicco (Look de Star) med Andrea Guzzinati besatte tredjepladsen i 1.13.8.

Sugar Rey, der havde kvalificeret sig til start i derbyet via en fjerdeplads i Derbyprøven startede fra spor 11, men kom godt til fra start og sad undervejs i ryg på Sceicco, der var havnet i dødens.

Sugar Rey fik 322.000 Euro i førstepræmie – det er sådan cirka 3 gange så meget, som den havde tjent inden søndagens triumf.

Sugar Rei kommer ud af en svensk moderlinje, idet hans oldemoder er den gode hoppe, Jortina Nibs, der bl.a. er moder til tophesten Pay Nibs.

Mormoder, Roxy Rydens  er helsøster til Pay Nibs (Quick Pay – Jortina Nibs) og moderen efter den italienske championhingst, Indro Park.

Bemærk i øvrigt, at de tre første heste over mål alle er efter franske hingste:  2 x Look de Star og 1 x Ganymede!

Se det italienske derby på dette link – klik her