Aalborg-træneren Anders Pedersen var den det gik mest udover ved styrtet i .5 løb lørdag formiddag i Aalborg.
-Lige nu sidder jeg og venter på at komme ned til et CT-scanning, fortæller Anders Pedersen til travservice.dk.
-Jeg har været gennem røntgen, og de har konstateret et brud i venstre fod. Nu skal jeg så gennem en scanning for at de skal se om det er nødvendigt med en operation.

-Det er ikke så meget jeg husket fra styrtet. Pludselig lå Nicklas Korfitsen og hans hest foran mig og jeg røg af.
-Udover at jeg har ondt i foden så ømmer jeg mig også på hofte, skuldre og arme, men når det skal være, kunne det jo have gået meget værre.
.-Min hest, Nobel BM løb løbsk, men man fik den stoppet ved at køre startvognen foran den. Imidlertid løb Nobel BM lige op i vingen, så den måtte syes bagefter, siger Anders Pedersen.
Styrtet blev udløst, da L’Amiral Readly med Bent Svendsen efter 300 meter pludselig galoperede og stoppede helt op.
Bagved liggende Lucky Choice med Nicklas Korfitsen kunne ikke undgå at køre op i Svendsens sulky og styrtede og bagfra kom så Nobel BM med Anders Pedersen.
Efterfølgende har Dommerkomiteen henvist L’Amiral Readly til at skulle godkendes i to på hinanden følgende prøveløb, mens Nicklas Korfitsen har fået en konduitepræmie på 500 kroner for sin optræden i forbindelse med styrtet
