Overlegne danske vindere på Jägersro
Blandt de 16 dansktrænede heste, der onsdag var til start på Jägersro, imponerede såvel America Dream med Axel Jacobsen og Gucci Line med Mads Hviid.

5-årige America Dream (Love You) med Axel Jacobsen, leverede sit livs hidtil bedste præstation, da den vandt overlegent i 2. løb i ny rekord 1.11.9a/1640 m – nummer to, Global Duty løb 1.12.4.
Det var blot anden gang i karrieren America Dream blev testet på sprint – første gang var i sommer på Tingsryd, hvor det blev til galop.
Sejren var den syvende i 26 starter og blev belønnet med 60.000 SEK og rekorden blev trykket fra 1.13.6am.

Bo Westergaard havde sendt Mads Hviid til Jägersro med to heste, og det endte i en sejr og en andenplads.
Sejren kom med Gucci Line (SJ’s Caviar) som Mads Hviid bragte til sikker sejr i 1.14.5a/2140 m – præmie 30.000 SEK.
Der var også 30.000 SEK i præmie til Zaffiro Jet, der besatte andenpladsen bag Call me Brodda (Maharajah), der trænes af danske Thomas Madsen og blev kørt af Christoffer Eriksson.

Call Me Brodda sejrede i 1.13.0a/2140 m, mens Zaffiro Jet noteredes for samme tid på andenpladsen.
Det var her Tomas Malmqvist-trænede Bandit Brick med Ken Ecce var nummer fire i 1.13.1.
Der var i alt 16 dansktrænede heste til start, og de tjente tilsammen 188.100 SEK.