TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Overlegne danske vindere på Jägersro

af | 2. mar 2023 | Nyheder

Blandt de 16 dansktrænede heste, der onsdag var til start på Jägersro, imponerede såvel America Dream med Axel Jacobsen og Gucci Line med Mads Hviid.

America Dream med Axel Jacobsen var alene på målfotoet og vandt i aftenens hurtigste tid – 1.11.9a/1640 m

5-årige America Dream (Love You) med Axel Jacobsen, leverede sit livs hidtil bedste præstation, da den vandt overlegent i 2. løb i ny rekord 1.11.9a/1640 m – nummer to, Global Duty løb 1.12.4.

Det var blot anden gang i karrieren America Dream blev testet på sprint – første gang var i sommer på Tingsryd, hvor det blev til galop.

Sejren var den syvende i 26 starter og blev belønnet med 60.000 SEK og rekorden blev trykket fra 1.13.6am.

Gucci Line med Mads Hviid vandt sikkert

Bo Westergaard havde sendt Mads Hviid til Jägersro med to heste, og det endte i en sejr og en andenplads.

Sejren kom  med Gucci Line (SJ’s Caviar) som Mads Hviid bragte til sikker sejr i 1.14.5a/2140 m  – præmie 30.000 SEK.

Der var også 30.000 SEK i præmie til Zaffiro Jet, der besatte andenpladsen bag Call me Brodda (Maharajah), der trænes af danske Thomas Madsen og blev kørt af Christoffer Eriksson.

Der var trængsel over mål i 5. løb, hvor Call me Brodda vinder foran Zaffiro Jet – i inderbanen bliver Bandit Brick nummer fire.

Call Me Brodda sejrede i 1.13.0a/2140 m, mens Zaffiro Jet noteredes for samme tid på andenpladsen.

Det var her Tomas Malmqvist-trænede Bandit Brick med Ken Ecce var nummer fire i 1.13.1.

Der var i alt 16 dansktrænede heste til start, og de tjente tilsammen 188.100 SEK.