TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Over 20 millioner kroner i omsætning!

af | Nyheder

I eftermiddagens løb på Charlottenlund Travbane er der meget store chancer for at den samlede omsætning når op på over 20 millioner kroner.

Der er virkelig noget at skyde efter for spillerne i løbene på Charlottenlund Travbane i eftermiddag.

I fjor blev den danske afdeling i Winter Burst afviklet på en fredag, og der var  flere andre spillemuligheder for svenske og norske spillere.

Løbene blev afviklet på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus  – og der blev over 4.4 millioner kroner til udbetaling alene i puljen til 7 rigtige i V75-spillet, men meget tyder på, at der vil blive endnu mere i eftermiddag!

I eftermiddag er der nemlig blot Charlottenlund og Vincennes på spillemenuen!

Omsætningen i Aarhus i V75-spillet i fjor blev på 12.357.569 kroner med en gevinst for 7 rigtige på 15.917 kroner, 116 kroner for 6 rigtige og 16 kroner for 5 rigtige.

I V4-spillet, hvor omsætningen var på 533.826 kroner, blev gevinsten 6.2880 kroner.

V5-spillet havde en omsætning på 787.593 kroner og her blev det 428 kroner i gevinst.

Til forskel fra programmet i Aarhus, er der i eftermiddag to Dagens Dobbel-spil på Lunden.

Lunch Dobbel i 2. og 3. løb samt Dagens Dobbel i 9. og 10. løb.

I fjor blev den samlede omsætning til løbene på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus på 19.581.828 kroner i 10 løb.

I eftermiddag er der 11 løb på Charlottenlund Travbane.