Finntacks Europamatch med en førstepræmie på 150.000 NOK vandtes sikkert af Stonefire US med Bo Westergaard.

For Stonefire US (Wishing Stone) og Bo Westergaard svarede vinderhullet i dag 100% til sit navn.
Fra spor 3 kunne Stonefire US få ryg på den førende Synergy med Frode Hamre, og da den udvendige Elegant Ima med Magnus T Gundersen galoperede som på bestilling med 400 meter tilbage, kunne Bo Westergaard selv bestemme, hvornår han ville sætte angrebet ind.
Det gjorde han lidt ind i opløbet og Stonefire US tog sig forbi Synergy til sejr i 1.12.9a/2100 m – præmie 150.000 NOK.
Det var noget af en overraskelse at Stonefire US skulle vinde – vinderodds var 27.64 og plads 3,65.
PÃ¥ tredjepladsen fulgte Kim Petersens Kriteriumvinder 2020, High Flyer med Erlend Rennesvik.
Bo Westergaard har også været til start med såvel Zelov som Macro Star.
Zelov var med fremme til opløbet, men var træt og sluttede på en sjetteplads, mens Macro Star galoperede som førende i opløbssvinget, hvor den dog virkede træt.