Opløses Nordisk Vabene ApS?
Et ret succesfuldt kapitel i dansk travsport står måske overfor en afslutning efter Stald Nordisk Vabene har solgt sine to aktive travere.
Inden for de sidste par uger har Stald Nordisk Vabene solgt såvel den italienske Torpedo W F til hesteejere hos Flemming Jensen samt parten i Chandon til Panamera Racing – tilbage er så Palermo Tårs, der har været udlejet til Camilla Juul i flere år.
-Vi skal snart have et møde, hvor vi skal tage stilling til om vi skal investere i en unghest eller om stalden helt skal opløses, fortæller Kim Kabling fra Nordisk Vabene til travservice.
Stald Nordisk Vabene er omkring 20 år gammel, og de første heste i stalden var to italienske
Staldnavnet – Nordisk Vabene har også en italiensk relation – for på italiensk er alt i orden – når man siger ”va bene”!
Nordisk Vabene har gennem årene haft mange fine heste – Neo Holmsminde 1.10.2 – 4,25 mio kr. har været staldens flagskib, men også Hoppe Derbyvinderen m.m. Peak Performance 1.13.5 – 986.000 kroner gav staldens medlemmer mange fine oplevelser.
En sejr i Dansk Trav derby blev det aldrig til, men to andenpladser med hhv. Ronaldo CN og Scirocco Sisa blev det til.
I 2011 var Nordisk Vabene dansk travsports mest vindende hesteejer.
Gennem alle årene har Steen Juul været staldens foretrukne træner.