Opløbet på Enghien-banen i Paris er 375 meter – og det er langt. Og det var for langt for Bikini med Jeppe Juel.
Jeppe Juel havde ellers fået bragt Bikini i en god angrebsposition sidste sving rundt, og satte stødet ind, da feltet gik ind på lige bane.
En overgang så det ud som om at Bikini skulle tage del i afgørelsen, men 200 meter fra mål var det slut med kræfterne, og den danske hoppe passerede målstregen som nummer 7 i 1.13.1a/2150 m.
Det var 370 Euro i præmie til Bikini
Løbets favorit, hollandske Gina Schermer med Rick Ebbinge sejrede i 1.12.a/2140 m men var hårdt presset af svenske Bijou Bourbon H M med Marcus Waldmüller, der fik noteret samme tid.