TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Opdrætterforeningen får Muscle Hill-søn

af | Nyheder

Måske er det Great Challengers afløser, som Opdrætterforeningen nu har erhvervet og som nu opstaldes til avlstjeneste på Hovhedegård.

Hillustrious er 159 cm høj.

Navnet er Hillustrious – en  9-år Muscle Hill-søn ud af Mom’s Millionaire (Pine Chip) – en hoppe, der især er kendt som moder til verdensrekordholderen Snow White (Self Possessed). Som 2-åring – i 2007 – løb Snow White 1.10.1 og hun tjente i alt 1.433.551 dollars, inden hun døde alt for tidligt.

Hillustrious blev som åring købt af danske Knud Erik Ravn og sat i træning hos Dewayne Minor.

Som 2-åring startede den 10 gange, og vandt et enkelt løb, tjente 22.460 dollars og havde vinderrekord 1.12.7.

Som 3-åring blev den skiftet til Ron Burke, og startede 18 gange, vandt 5 sejre, 4 anden og 2 tredjepladser, fik vinderrekord 1.10.5, men løb placeret 1.09.6.

Det blev til 166.391 dollars i præmier.

Hillustrious var født i en årgang, der talte bl.a. Father Patrick, Nuncio og E L Titan.

Nuncio var Hillustrious nummer to til i Bluegrass Stake I Lexington, og nummer tre I Matron Stakes og nummer fem i Kentucky Futurity . her var Father Patrick nummer to.

Også i Breeders Crown-finalen var Hillustrious nummer fem, hvor Father Patrick sejrede foran E L Titan og Nuncio.

I alt blev det til 188.851 dollars i præmier i USA inden Hillustrious blev solgt til Sverige.

Hillustrious i Sverige. Foto kanal 75

Her fortsatte den karrieren og vandt forsøg til Sprintermästaren på Halmstad foran bl.a. Volstead, og blev nummer tre i finalen bag Nuncio og Volstead.

I Sverige, hvor Hillustrious trænedes af Anders Svanstedt, blev det til 15 starter og en enkelt sejr – her løb Hillustrious 1.09.8. I penge blev det til 368.250 SEK.

I alt er det blevet til 1.605.677 SEK i 43 starter, der er resulteret i syv sejre.

Hillustrious har virket i svensk avl, og opnåede 68 points ved hingstefremstillingen i 2015, men skal nu fremstilles for den danske avlskommision.

Læs det svenske kåringsresultat for Hillustrious – klik her

Hillustrious første årgang er født i 2019 og er på 23 afkom.

Muscle Hill-sønnen introduceres på det danske marked til 0 + 12.000 DKK + moms.