TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Opdrættere glade for DTC-udspil

af | Nyheder

BoJondahl_20060205

Bo Jondahl

Som en reaktion på ønsket om at flytte Derbyauktionen fra York til Lunden, som en kreds af opdrættere, har fremsat, vil DTCs bestyrelse i løbet af året evaluerer det samlede koncept for auktionen.

I et indlæg her på travservice den 28, februar fremsatte den kendte opdrætter Bo Jondahl på vegne af en opdrættergruppe, forslag om at flytte Derbyauktionen fra York og til Charlottenlund Travbane.

Indlægget afstedkom en større debat på facebook samt andre indlæg her på travservice.

På et bestyrelsesmøde i fredags har DTCs bestyrelse behandlet emnet, og har besluttet at hele konceptet omkring Derbyauktionen (dato/tidspunkt for afholdelse, sted, forhold og indhold) skal evalueres i løbet af indeværende år.

– Det kan vi så kun være tilfredse med, og vi håber da meget, at vi bliver hørt i sagen, siger Bo Jondahl.

– Vi opdrættere mener, at Derbyauktionen er det vigtigste udstillingsvindue som dansk traveravl har, og det derfor er meget vigtigt, at rammerne omkring auktionen bliver gode som muligt. Ja, en auktion skal være en fest.

– Bare se, hvordan Kolgjini, Elitauktionen eller den tyske Grand Prix-auktionen afvikles. Det er med hæj cigarføring, champagne etc – og det koster selvfølgelig, men hidtil har DTC været for omkostningsforskrækkede, og lavet Derbyauktionen så billigt som muligt, siger Bo Jondahl.

– Jeg tror ikke, at danske opdrættere har noget imod at betale et par tusinde kroner mere i anmeldelsesgebyr, hvis de bare får noget igen for pengene.

– Vi er en gruppe på 12 opdrættere, der vil i snit har stået for 85% af de heste, der gennem de seneste år har været anmeldt til Derbyauktionen, der gerne ser auktionen flyttet til Charlottenlund Travbane.

– Vi har sammen med Lunden undersøgt mulighederne, og har lavet et forslag, hvor auktionen kunne holdes, hvor Tarok-stalden ligger.

– Der skulle opsættes siddepladser til 250 personer samt 200 spisende gæster på Skjoldgården. Siddepladserne overdækkkes ligesom auktionsringen kunne overdækkes i tilfælde af dårligt vejr. Skjoldgården skulle være med som et Grand Ball-room med storskærm og i tilfælde af godt vejr kunne den udendørs terrasse også tages i brug.

– Opstaldningen af åringerne ville ikke være noget problem, idet alle kaperheste er flyttet væk fra Lunden i sommermånederne, og fremvisning af hestene for interesserede kunne ske både på staldterrænnet som i auktionsringen, siger Bo Jondahl videre.

– Som det er i dag er det alt for stresset med auktionen på York.

– Der er ikke tid nok for interesserede købere til at gennemgå åringerne, og mange fravælger også auktionen fordi den ligger for langt væk fra Lunden. Vi tror, at en Derbyauktion på Lunden vil være en kæmpe fordel for den samlede danske travsport, slutter Bo Jondahl.