TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Opdrætningsløb Consolation: Undgik galop og vandt overlegent

af | 5. nov 2023 | Nyheder

For første gang i karrieren holdt Kingston Flamingo sig i trav løbet igennem og så vandt den suverænt for Birger Jørgensen.

Kingston FLamingo med Birger Jørgensen vandt Opdrætningsløb Consolation foran Kombardo Skov med Henrik Lønborg, Foto Burt Seeger

Inden søndagens start i Opdrætningsløb Consolation havde Torben Hovgaard-trænede Kingston Flamingo (Ens Snapshot), startet seks gange og gang havde den galoperet, men dog opnået tid-

Den havde også mellem galopperne vist sin hurtighed.

I syvende start fik Kingston Flamingo Birger Jørgensen i sulkyen og han formåede at holde hesten i trav hele vejen.

Kingston Flamingo førte hele vejen med Kombardo Skov (Dominion Beach) med Henrik Lønborg i ryg, og sådan var rækkefølgen også over mål.

Kingston Flamingo sejrede sikkert i 1.16.0a/2000 m foran Kombardo Skov i 1.16.2 – derefter var der et lille stykke ned til Kingston Laser med Casper M. Jensen på tredjepladsen i 1.16.9.

Løbets favorit, Karat CN med Nicklas Korfitsen besatte fjerdepladsen i 1.17.0.

Bedre gik det for Nicklas Korfitsen med tre Bo Westergaard-trænede heste, som han vandt med.

In My Way Damgård var en af tre vindere som Nicklas Korfitsen kørte. Foto Burt Seeger

3-årige In My Way Damgård (Papagoyo E) leverede igen en flot præstation, da den vandt et løb mod ældre heste. Elegant CN (Ens Snapshot) var favorit i et stayerløb, som den vandt efter en tæt opløbskamp med Every Day med Max Nielsen, der kapitulerede med galop mindre end 50 meter før mål og endelig kunne Nicklas Korfitsen vinde en speedsejr med Thai Sansa (Muscle Hill), der fik lige nøjagtig sådan et løb på smækken, som hun ynder.