26 jun2016
Op og ned for Royal Trophy
Royal Trophy med Paw Mahony var lørdag eftermiddag til start i et afdelingsløb på Lindesberg, og det gik både godt og skidt.
Royal Trophy (Trophy Catch) med Paw Mahony startede i Midsummer-loppet, der blev afgjort med indledende afdelinger over 1640 m auto og en finale over 2140 m volte.
Det startede godt for Royal Trophy, der vandt sin indledende afdeling sikkert i 1.13.4a/1640 m – præmie 22.000 SEK, men i finalen sluttede parret uplaceret fra tillæg i 1.14.8 som favorit.
På Oviken-banen (800 m) var der også løb, og her vandt danskfødte Seven Jersey (Re Dei Jet) med Tobias Eklöf i 1.17.5/2100 m volte. Præmie 12.000 SEK.