Storløb i Frankrig og i Sverige denne onsdag med EM for hopper og Jubileumspokalen.
Som travsportsentusiast så er denne onsdag en af de store dage på året.
Først og fremmest er der aftenens løb på Solvalla, hvor Eenymeenyminymoe med Flemming Jensen er til start i EM for hopper – et løb doteret med en førstepræmie på 1 mio. SEK.
Det er andet år i træk at Eenymeenyminymoe repræsenterer dansk travsport i dette EM – i fjor var det Ôrjan Kihlström, der kørte hende, men da blev det til galop.
I det V75-spil, der er i aften – i stedet for det normale onsdags V86 – er Eenymeenyminymoe afkrydset på 5%.
Der er lagt op til et opgør mellem franske Heliade du Goutier med Gabriele Gelormini og svenske Honey Mearas med Ôrjan Kihlström.
Aftenens andet storløb, Jubileumspokalen for 5-åringer har en førstepræmie på 1.5 mio. SEK og her er San Moteur med Björn Goop storfavorit på 64%. Næstfavorit er Mister Herkules med Ôrjan Kihlström på 15%, og så skal det blive spændende at se, hvad den norske Cicero TG med Magnus T. Gundersen kan udrette – det er en hest, der står foran sit internationale gennembrud.
I det hele taget er programmet til Solvalla spækket med spændende startheste.
V75-spillet starter klokken 19.30.
Forinden har Prix Jean-Luc Lagardere været kørt på Enghien. Det er et løb for den franske hurtigklasse med Prix d ’Amerique-toeren Galius med Yoann Lebourgeois som favorit, men også de to Bazire-heste, Elie de Beaufour med Alexandre Abrivard og Dorgos de Guez med Nicolas Bazire samt Prix de Paris-vinderen Diable de Vauvert med Tony Le Beller vil ende langt fremme.
Prix Jean-Luc Lagardere køres som 5. løb med start klokken 18.23. Distancen er 2875 meter og den samlede præmiesum er på 150.000 dollars.
Baneprogrammet til Solvalla kan downloades på dette link – klik her