TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

On Track Piraten – igen

af | Nyheder

I fjor vandt On Track Piraten doublen Svenskt Mästerskap – C l Müllers Memorial. Det har den nu også gjort i år. Efteråret tilhører On Track Piraten!

On Track Piraten med Johnny Takter havde let spil i C L Müllers Memorial for andet år i træk. Kanal 75

On Track Piraten med Johnny Takter havde let spil i C L Müllers Memorial for andet år i træk. Kanal 75

Der var set frem til et revanchemøde mellem Mosaique Face og On Track Piraten fra Svensk Mästerskap, hvor de to gav hinanden en god dyst med sidstnævnte som vinder.

Det blev da også planmæssigt Mosaique face med Lutfi Kolgjini, der strøg til spids fra start i kamp med vor danske mester O’Grady med Flemming Jensen, der midt i første sving søgte ned i ryg på Kolgjini.

On Track Piraten med Johnny Takter kom frem i dødens, men blev med afløst af Nahar med Robert Bergh efter 1500 meters kørsel.

Ned ad sidste langside viste Mosaique Face svaghedstegn, men holdt dog stadig ved i spids, men da Takter sendte On Track Piraten frem i angreb med 300 meter tilbage var der ingen der kunne følge med, og den 6-årige vallak trak fra til klar sejr i 1.13.1a/2640 m foran Nahar i 1.13.3, mens Claes Boko besatte tredjepladsen i 1.13.4 – kort foran O’Grady i samme tid. På femtepladsen fulgte Photo Princess med Michael Lønborg, også i 1.13.4.

Mosaique Face  sluttede uplaceret i 1.13.9.

Der var 400.000 SEK i førstepræmie til On Track Piraten –  O’Grady fik 50.000 SEK for sin fjerdeplads og Photo Princess 30.000 SEK for femtepladsen.