TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Om Takter, træning og travere

af | Nyheder

Meget tilfældigt er jeg faldet over en video-film, der er lavet i 2006 af den svensk-amerikanske fotograf Monica Thors. Det er en flot produceret film, hvor der fortælles om mange af de aspekter, der gør travsporten interessant,

Passionate Glide

Passionate Glide

Bl.a. så følger filmen tophoppen Passionate Glides forberedelser til 3-årsæsonen,

Den trænes af Jimmy Takter, der fortæller om sin træningsfilosofier, vi besøger hans store træningscenter, Millenium Farm, man ser også hvordan heste, der er stoppet som aktive væddeløbere får en ny karriere som rideheste og endelig er der også et indslag om den dengang nye travbane, Tioga Downs i Staten New York.

Passionate Glide var såvel Årets 2-årige som Årets 3-årige hoppe i USA, satte rekord 1.09.8 og tjente over 2 millioner dollars.

Passionate Glide (Yankee Glide) har samme moder som Marita’s Victory (Valley Victory) , der er moder til From Above US, der nu virker som avlshingst her i Danmark.

Til at føre os igennem filmen gør Sam McKee fra The Meadowlands et glimrende job, men ikke mindre imponerende er den dengang 14-årige Matthew Thors Waples som hans medvært. Dengang drømte Matt om at blive travkusk – sådan er det ikke gået. I dag er han en meget anerkendt kunstfotograf, der bor i Canada.

Se filmen Inside the heart of harnessracing på dette link – klik her