Indlæg til Talerstolen fra Tom Eklund:

Om lidt bliver der stille….

På onsdag slår Billund Trav op for årets sidste travløb. Et fint program og masser af startvillige heste. Championaterne skal uddeles, sponsorerne bakker op og julemanden kommer forbi.

Alt er som det skal være.

Eller er det nu også det?

For Julemanden har ikke den store pengesæk med, men nøjes kun med godteposer til børnene.

På forsiden af programmet, står der med store bogstaver ”OM LIDT BLI´R HER STILLE”, mens Christian Hundebøll forklarer med 7 linjer i lederen, hvad det handler om.

Det kan og med al sandsynlighed bliver det Billunds travs sidste løbsdag….nogensinde.

Der er ingen planer om flere løb og pengekassen er lukket.

Det er det første synlige bevis for, at travsporten i Danmark er i frit fald.

Man skal være mere end en jubeltravtosse for at tro på et mirakel.

Det kommer ikke til at ske.

Man må nok i stedet se fremad og prøve, at redde de stumper, der kan reddes og finde andre muligheder. I første omgang må man se i øjnene, at dansk travsport må rykke en eller to divisioner ned.

Vi vil miste travbaner, professionelle trænere, opdrættere, hesteejere og ikke mindst hestemateriale indenfor ganske få år.

Som jeg ser det, vil travsporten kunne mønstre 2-3 professionelle A-baner, som kan holde et rimeligt niveau i forhold til præmiesummer. Dertil lægges måske 2-3 B-baner, som hovedsageligt tilgodeser hobbykuskene  og bygger på lokale interesser (læs Bornholmer modellen) med meget begrænset økonomi.

Dette er ikke ønsketænkning fra min side, men en realistisk mulighed for at kunne tilgodese den professionelle del samt amatørerne.

Kunne man skrue tiden 15-20 år tilbage og se den nuværende situation i krystalkuglen, havde man nok handlet anderledes.

Hvis travsporten på sigt skal overleve i Danmark, er det vigtigt, at både den professionelle og den hobbyprægede del holdes i live.

De kan simpelthen ikke undvære hinanden. Spillet skal på sigt være redningsplanken for travsporten, og det er derfor vigtigt, at der er interessante spillebrikker i Danmark.

De få A-baner som vil være tilbage, skal kunne byde på den bedste sport som muligt og være trækplasteret for spillere og samarbejdspartnere.

På sigt kan A-banerne så udvides, i takt med at økonomien går i den rigtige retning. Men i min optik er vi langt ude i fremtiden.

Personligt har jeg haft et engagement i sporten i næsten 40 år som publikummer, hesteejer, ansat, bestyrelsesmedlem og aktiv.

Det er hårdt for rigtig mange, at møde ”muren” og opleve, at deres dagligdag med travet påvirkes i en grad som ikke er set før.

Og for mange bliver der snart helt stille.

Men vi må tro på fremtiden, stå sammen og redde hvad der kan reddes. Vi skal ikke forvente hjælp udefra.

Tom Eklund