TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Om EU godkendelsen

af | 8. jun 2017 | Nyheder

Forleden kunne vi fortælle, at EU havde godkendt at Danske Spils monopol på bl.a. spil på heste bliver ophævet fra den 1. januar 2018, men EU har endnu ikke godkendt hele lovkomplekset.

Det var Dansk Hestevæddeløbs direktør Henrik Friis, der i går henvendte sig til os, og gjorde opmærksom på at EU endnu ikke har godkendt, at der indføres det særlige bidrag til hestesporten på 8%, der skal betales af andre spiludbydere for at modtage spil på danske hestevæddeløb.

Dette fremgik ellers pÃ¥ en række internationale websites, der følge spillemarkedet nøje, og som omtalte EU’s beslutning og specifik nævnte 8% bidraget.

Derfor var i god tro, da vi skrev artiklen, OK fra EU.

Men det er altså ikke korrekt, og i en mail til travservice klargør Ingrid Hornshøj Jensen fra Skatteministeriet for situationen:

Der er flere godkendelsesprocesser, som loven skal igennem ved EU-Kommissionen. EU-Kommissionen har godkendt liberaliseringen af onlinebingo og heste- og hundevæddemål. Det er den godkendelse, som der henvises til i artiklen.

Det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten skal derudover godkendes efter statsstøttereglerne, og denne proces er ikke afsluttet.

 EU-Kommissionen har derfor endnu ikke godkendt, at der indføres et særligt bidrag, hvor provenuet øremærkes til hestevæddeløbssporten, men alene godkendt at de forskellige væddemål liberaliseres.