TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Okay Bee klar til finale

af | Nyheder

Flemming Jensen-trænede Okay Bee med Erik Adielsson i sulkyen er klar til finalen i Hamburg Cup med en samlet præmiesum på 40.000 Euro senere på dagen.

Hamburg Cup køres med to indledende afdelinger over 1680 meter auto, og Okay Bee var favorit i 1. afdeling.

Egentlig kunne Okay Bee ikke få bedre løb – den tabte kampen om spidsen til Top of the Rocks med Gerhard Biendl, sad i vinderhullet, kom ud med 700 meter tilbage, og forsøgte angreb på opløbshjørnet.

Okay Bee kunne imidlertid ikke true svenske David Sisu (Lindy Lane) med Torbjørn Jansson, der sejrede sikkert foran Okay Bee. Vindertiden 1.12.3a/1680 m – Okay Beek noteredes for 1.12.4.

Der var 2.500 Euro i præmie til Okay Bee.

Apropos David Sisu så var Jorma Kontio skrevet til den, men han meldte forfald og blev erstattet af Torbjørn Jansson.

Med David Sisu og Okay Bee til finale kom Aidi Boko og Top of the Rocks

Det gik hurtigere i den anden indl. afdeling, hvor den tyske derbyvinder Dream Magic BE (Dream Vacation)med Josef Franzl nedkæmpede Copenhagen Cup-vinderen Mr Picolit med Stefan Söderkvist og sejrede i fine 1.11.5a/1680m.

Mr Picolit løb 1.11.7 på andenpladsen, mens Per Amore Gual og Aaron de Veluwe tog de sidste finalepladser.