TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Også trav på Falster i 2016

af | Nyheder

Selv om HFF har meddelt Nykøbing Falster Travbane, at man ikke modtager noget driftstilskud i 2016, så tror banens formand Erling Clausen på, at der også i 2016 vil blive afviklet løb på banen.

Også i 2016 vil der blive kært væddeløb på Falster

Også i 2016 vil der blive kørt væddeløb på Falster

-I øjeblikket mangler vi omkring en halv million kroner for at få et driftsbudget til at hænge sammen, men jeg er ret overbevist om, at dem skal vi nok finde, siger Erling Clausen til travservice.dk.

– Vi har bl.a. haft nogle gode forhandlinger med Guldborgsund Kommune, så jeg tror, at vi får økonomien på plads for 2016.

-Det er klart, at det er et budget, der er barberet meget ned, og det betyder bl.a. at vore to banemænd er opsagt ligesom vi har opsagt vor mangeårige direktør Dennis Stensbæk. Dennis stopper den 31. marts.

-I det nye budget regner vi med at have ansat en deltidsansat til sekretariatet samt en banemand.

-Fra HFF’s side er vi stillet et præmiebudget på 1.35 millioner kroner i udsigt i 2016, og det betyder, at vi vil kunne afvikle 20 løbsdage med første løbsdag sidst på foråret.

-Banen vil i øvrigt få sit gamle navn tilbage, idet sponsorkontrakten med Car Center udløbetrtil Nytår, så i 2016 vil banen atter hedde Nykøbing Falster Travbane, siger Erling Clausen.

-Der er ingen tvivl om, at fremtiden vil kræve meget af alle os, der er interesserede i Nykøbing F Travbane. Der bliver virkelig brug for frivillige hænder, slutter Erling Clausen.