TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Også trav i Finland igen

af | Nyheder

I Finland er der nu også givet grønt lys til travsporten, der genoptager afviklingen af løb den 18. maj.

I Finland har afviklingen af travløb været lukket ned siden den 17. marts, men nu er der atter blevet mulighed for at genoptage løbsafviklingen.

Det finske centralforbund, Hippos har valgt at starte forsigtigt op fra den 18. maj med løb på banen i Joensuu og kun afvikle fem løbsdage yderligere i maj måned.

Fra 1. juni går man over til at følge den planlagte sæsonplan.

Akkurat som herhjemme vil løbene blive afviklet uden publikum og med streng adgangskontrol.