TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Også ponyerne har deres Sprintermester-løb

af | Nyheder

Den 5. juni afvikles Sprintermesteren på Billund Trav, men allerede nu på lørdag . den 28. maj . afvikles ponyernes Sprintermester . og der er lagt op til en stor dag på Billund Trav.

Alle sejl er sat til for at få lavet en løbsdag, der er interessant for alle aldre.

Vi har modtaget følgende pressemeddelelser fra Billund Ponytrav Klub:
pony billund3

MINI SPRINTERMESTEREN

Lørdag den 28. maj, afholder Billund Pony Travklub årets første af to storløbsdage, nemlig MINI Sprintermesteren.  Igennem mange år har Billund Trav været vært for de store hestes Sprintermester på Grundlovsdag den 5. juni. I år har Billund Pony Trav, fået mulighed for at afvikle et lignende arrangement for ponytraverne weekenden forinden.

Der bliver lagt op til den helt store dag med op til 10 løb på programmet.  Ponyer fra hele landet er inviteret. Sidste gang Billund Ponytrav afholdt storløb var tilbage i december 2015 hvor der var 40 ponyer og 37 ponykuske der deltog. Det endte med at blive den fjerde største løbsdag i 2015 og vi håber på at kunne få samme flotte fremmøde til MINI Sprintermesteren.

Vi vil gerne gøre dagen til noget specielt, så vi arbejder lige nu hårdt på at skaffe sponsorer, så der kan bliver præmier ud over det sædvanlige at køre om.

Løbene er sat sådan op at der er nogle almindelige løb, så er der nogle løb som er indledende afdelinger til MINI Sprintermester finalen, og såfremt man vinder den indledende afdeling, giver det en plads i MINI Sprintermesteren finalen. Ponyerne handicappes efter deres tider i de indledende afdelinger og får derefter tildelt deres distance. På den måde kan både store og små, hurtige og knap så hurtige ponyer dyste i samme løb, uden det på forhånd er givet at det er den største eller hurtigste pony der vinder.pony billund1

Ud over at der vil være løb til pony-kuske og ryttere med licens, gentages succesen med uddannelsesløbene. For at køre løb på en anerkendt løbsdag under Dansk Pony Væddeløbs Forbund, skal man have licens til at køre ponytrav.  Uddannelsesløbene er for alle de børn som går i alle landets ponytravskoler og som er ved at tage deres travlicens. Kuskene bliver tilmeldt med en pony ligesom til helt almindelige løb, det der gør løbet specielt er at de skal have en hjælpekusk med i løbet. På den måde får alle børn lov til at prøve at køre et rigtigt travløb under forsvarlige forhold og med en kyndig hjælpekusk ved siden.

Løbsdagen starter kl. 13.00. Der vil være 10 løb hvor der bliver mulighed for at se pony-trav, monté og uddannelsesløb. Derudover arbejder vi på at der vil være underholdende indslag og små opvisninger, så vi også kan trække flere publikummer til arrangementet. Cafe Staldsvinget serverer lidt godt til ganen dagen igennem, og efter ponyløbene tilbyder de aftenbuffet for 65 kr./pers. Der er gratis entré til Billund Trav.

Vi håber selvfølgelig at vinderen af MINI Sprintermesteren 2016, vil komme til Billund igen ugen efter, så ekvipagen kan blive hyldet sammen med vinderen af selve Sprintermesteren.pony billund2