Også mange tilbagekøb på svensk fuldblodsauktion
Det er ikke kun svenske travopdrættere, der har svært ved at få solgt deres åringer – det har de svenske fuldblodsopdrættere tilsyneladende også.
I tirsdags holdt Stockholms Åringsauktioner Ekonomisk Förening sin årlige auktion over fuldblodsåringer på Bro Park, og akkurat som på travsportens auktion i sidste uge, var der alt få for heste, der skiftede hænder.
37 heste gik gennem ringen, men kun 15 af dem blev solgt – om end til en pænere gennemsnitspris end travets – 100.333 SEK.
Men ikke færre end 22 åringer blev købt tilbage – heraf stod storopdrætteren Rävdansens Stuteri alene for 13 tilbagekøb – og det var alle de åringer, stutteriet havde anmeldt til auktionen!!
Auktionens dyreste salg var Wesley efter Rock of Gibraltar, der solgte for 240.000 SEK til træneren Julian McLaren, der også er kendt fra sit virke på ATG Live.
Det dyreste tilbagekøb var på 580.000 SEK for hoppen Epic Bloom, der er en helsøster til tophesten Master Bloom, der bl.a. har vundet Dansk Derby etc.
Epic Bloom, der er opdrættet af Eva Isacsson Sjunnesson, får dog endnu en chance for at finde en ejer, idet den er tilmeldt den danske fuldblodsauktion, der finder sted i morgen, fredag den 22. september på York fra klokken 13.00.
Link til auktionens hjemmeside – klik her