Efter kraftige regnskyl og snefald tidligere på ugen har arrangørerne af de prestigefyldte væddeløb på St Moritz-søen i Schweiz aflyst årets første løbsdag søndag.
I 118 år har der hvert år været afviklet hestevæddeløb på den tilfrosne St Moritz sø i Schweiz.
Men i denne weekend sætter vejrguderne en stopper for det planlagte arrangement. Isen er usikker efter omslag i vejret tidligere på ugen, og derfor har man valgt at aflyse søndagens program.
Under navnet White Turf St Moritz arrangeres der væddeløb over tre søndage i februar måned – det er såvel trav som galop samt Skijoring, hvor en jockey står på ski efter en galoperende hest.
White Turf er en stor begivenhed, der hvert år tiltrækker tusinder til den lille eksklusive by St Moritz.
I løbene søndag var præmiesummerne fra 10.000 CHF (cirka 80.000 kroner) og op til 25.000 CHF (200.000 kroner.)
Da vejrudsigten lover koldere vejr fremover, håber arrangørerne, at de to løbsdage den 9. og 16. februar kan gennemføres som planlagt