TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Også dansk på Bjerke

af | Nyheder

Danske heste var ikke kun i vælten på Åby Travet onsdag aften, men også på Bjerke.

På Bjerke blev aftenens program indledt med sejr til den 5-årige danskfødte hoppe Venezia (ENS Snapshot), der sejrede efter føring fra start. Venezia, der er kommet sent i gang med karrieren, og her blot startede for femte gang, vandt i 1.17.2/2140 m – præmie 16.000 NOK.

Det var tredje sejr til hende og det er foreløbig blevet til 40.302 NOK.

Alongcameaspider med Vidar Hop vandt sikkert

Alongcameaspider med Vidar Hop vandt sikkert

Lidt senere slog Alongcameaspider (Lindy Lane) til med Vidar Hop i sulkyen.

Også her var recepten på sejr spids fra start til mål.

Efter 1.13.8/500 m landede Alongcameaspider på 1.16.1/2140 m – præmie 30.000 NOK.

Det var årets tredje start og første sejr i norsk eje.

Alongcameaspider er anmeldt til såvel Jydsk 4-Årings Hoppe Grand Prix som Dansk Hoppe Derby.