Millionerne triller gennem PMU i eftermiddag – man forventer en dagsomsætning op mod 40 millioner Euro – 300 millioner danske kroner. Men hvem vinder det store løb – det hele weekenden har drejet sig om: Prix d’Amerique Opodo 2015?
Gennem de seneste uger har Up and Quick med Jean Michel Bazire været forhåndsfavoritten hos de udenlandske bookmakerfirmaer, der sætter odds på Prix d’Amerique.
Og det er den fortsat.
I PMU-puljen, hvortil vi her i Danmark kan spille via DanToto, er 15 Up and Quick da også klar favorit til pt 2,4 i odds fulgt af Texas Charm til 6.2 gange pengene.
Det er her klokken 11.15 de to eneste heste, der er spillet til under 10 gange pengene.
Det er da også de to heste, som jeg i et stykke tid har anset for at være løbets to bedste vinderchancer, men …
I Prix de Belgique var jeg nu ikke så lidt imponeret af 10 Uhlan du Val, der ikke var ude i noget prepare-løb, men fik lov til at arbejde for føden i spids under tryk fra Vabelino, der skulle bruge en sejr for at få plads i dagens felt.
Uhlan du Val afviste – og Vabelino er ikke med i dag.
Uhlan du Val står pt til 10 gange, og jeg er overbevist om, at han vil være med langt fremme. I hvert fald et godt Plads-bud.
Roxane Grif og Tiego d’Etang, der sidste søndag løb næsten dødt løb i Prix de Cornulier, er stabile heste, men nej – ingen af dem vinder.
Amerikanske Maven er en tapper dame, men selvom hun får rykket skoene, så tror jeg ikke hun rækker med det hårde tempo, det vil blive undervejs.
Her mine kommentarer til de enkelte heste:
- Vulcan de Vandel – vanskelig hest, stor galoprisiko
- Tumble Dust – kan vi håbe på en placering?
- Voltiegeur de Myrt – det bliver hårdt
- Solvato – vil være bedre denne gang, lille pladschance
- Olmo Holz – kan være et fidusspil – slet ikke så dårlig!
- Aladin d’Ejaceul – ikke i år
- Linda di Casei – skulle have været med i Luxembourg i går
- Kadett CD – det bliver svært
- Mosaique Face – elsker hårdt tempo, men nej
- Uhlan du Val – blandt de tre
- Severino – jager en præmie
- Napoleon Bar – nej
- Texas Charm – favorit med galoprisiko
- Maven – bedre chance om 14 dage i Prix de France
- Up and Quick – storfavoritten – og er med på stregen
- Tiego d’Etang – langsom starter, tager præmie
- Timoko – er med i afgørelsen
- Roxane Grif – gør sig aldrig helt bort – en hædershoppe!