Ingen spiller mere på travløb i hele Europa end franskmændene og i lighed med tidligere år kunne der også spilles til Broline Copenhagen Cup i det franske spilleselskab PMU, men i egen pulje.
De franske spillere havde større feeling for Robert Bi end de skandinaviske.
Mens Robert Bi på Lunden gav 7,42 i vinderodds, så gav han blot 2,40 i PMU, og I Plads var han også helt i bund i PMU med 1,30, mens Robert Bi i Lunden gav 2,03.
På Lunden var BBS Sugarlight favorit til 35:10 tæt fulgt af Maven til 37:10.
I den franske pulje stod de to til hhv. 5,6 og 5,0.
Den franske deltager Voltigeur de Myrt stod i PMU til 7,6 gange pengene, mens han på Lunden var spillet til 5,40.
I Frankrig var omsætningen i Vinderspillet omregnet 1.1 mio. kroner –i Lundens pulje var det 1.2 mio. kr.
Altså et lille plus til Lunden.
Men i Pladsspillet var der på Lunden blot spillet 328.945 kroner, hvor der i PMU var spillet omregnet 600.000 kroner.
I PMU kunne der også spilles 1-2, tvilling og trio, men disse omsætningstal kendes ikke.
Et skud på den samlede franske omsætning i Copenhagen Cup er omkring 2.5 millioner kroner – 3% heraf giver 75.000 kroner ned i kassen til DanToto
Efter den fantastiske afgørelse i Copenhagen Cup 2015 kom Flemming Jensen på æresrunde i 12. løb med Quantum Glide (Double Eage), som han startede for første gang i denne sæson.
Bedre sæsondebut kunne man ikke ønske sig. Ny rekord 1.12.8 – fra 1.14.1. Twin Peaks med Ken Ecce gik også fint fra anden række og forbedrede sin rekord 1.12.9 på andenpladsen.
I 13. løb satte Robin Bakker og Paul Hagoort nok engang trumf på, da de vandt med endnu en talentfuld italiener, Tyrrell AS (Daguet Rapide) i 1.14.2a/1600 m – en rekordforbedring på fulde 2 sekunder!
Tyrrell AS blev købt i 2013 på ITS-auktionen i Italien for 11.000 Euro. I år har den nu startet tre gange, og har vundet hver gang.
Og til slut satte monte-rytterne punktum for en lang løbsdag med en ny sejr til Last Loke med ejeren Sabina Gammelgård i sadlen.
Dagens samlede omsætning blev på 43.452.02 kroner – det er 2,5 millioner kroner mindre end samme løbsdag i fjor.
Men sportsligt – så var dagen en højder.
En dag, hvor man i Danmark havde lejlighed til at se travsport når det er allerbedst.
En løbsdag, der igen satte Danmark på travportens verdenskort!!