Og endnu én
Rene Clausen, tidligere overdommer på NFT, hesteejer gennem mere end 25 år – med i succestalden Nordisk Vabene – har dette indlæg i debatten:
Jeg synes at det er en sjov overskrift ”Må en overdommer være hesteejer?” – Hvorfor ikke ”Må en travtræner køre imod egen opdrættet hest?” eller ”Må en travtræner køre imod egentrænet hest?”
Jeg vil gerne kommentere lidt på alle de indlæg og kommentarer, som jeg har læst på facebook, aviser, travblade m.v. Alle er åbenbart enige i, at man ikke kan være dommer, når man er hesteejer, men hvad med alle de andre officials, meddommere, dommersekretær, starter, snoretrækker – kan man være det ? Nu bliver der åbenbart fokuseret på overdommer og hesteejer, men hvad med hvis en dommer er opdrætter, i familie med en eller flere kuske, gudfader til en kusks barn og jeg kunne blive ved, men jeg kan kun sige, at hvis man ikke må være nogen af delene, så ved jeg ikke, at der vil IKKE møder ret mange ind til næste løbsdag på nogen bane …..
Hvorfor gør der så ikke det, jo det er relativt nemt at forklare, hvis man ikke har interesse eller tilknytning til travet, så kommer man ikke… desværre
Jeg kunne tage min spillerhat på og stille det spørgsmål, at hvis nu en travtræner også er opdrætter, kan han så køre imod den ? Man får 20 % i opdrætterpræmie og som regel kun 10 % af hvad man kører ind. I Derbyet får man vel omkring 150.000 kr. ind som opdrætter, men ”kun” 75.000 ii køre procenter, kan man ikke ”mistro” nogen for at holde lidt igen ? Det samme med to eller flere heste fra samme stald (staldkørsel) og det at man som kusk kan køre imod egen trænet hest ….
Bare også lige til info til alle, så skal i alle være vældig glade for, at nogen overhovedet gider være overdommer, dommer, starter, snoretrækker m.v. fordi det er bestemt ikke en guldgrubbe at være nogen af delene, jeg ved at man som overdommer får 1600 kr. før skat pr. løbsdag og resten får mindre – bare lige så ingen tror at man kan leve af det eller at man gør det for pengenes skyld. For de penge skal man f.eks. på Lunden have et job, hvor man kan møde op på Lunden ca. kl. 15, hvor mange kan det hver onsdag ?
Jeg har også hørt flere gange, at man skal gøre lige som i Sverige og jeg kan kaste over sådanne bemærkninger og det viser at man ingen viden har om hvad der foregår og det er som at sammenligne en Rolls Royce med en Fiat Panda …
På Jägersrö er der flere officials end der er tilskuere på Lunden f.eks. er de otte mand i dommertårnet og min. fem i starten, plus adskillige kontrollanter og jeg ved også, at man får mere end dobbelt så meget som dommer i Sverige end i DK. Hvor ved jeg det fra? jo, jeg har selv været overdommer i Danmark i 20 år og har været på reference besøg i Sverige.
Fokus er blevet drejet over til om man må være hesteejer når man er dommer, men skulle fokus ikke være på om dommen på Lunden, hvor Ken Ecce føler sig bortdømt – er rigtigt eller forkert ? Alle der har været i dommertårnet og set filmen på dommernes kamera (forfra), har alle sagt at dommen er rigtigt, så skal vi ikke diskutere om dommen er rigtigt eller forkert, i stedet for om man må være hesteejer m.m. må være officials ?
Hvis jeg skulle tage min gamle dommerhat på igen (har faktisk været med til at skrive de nuværende regler) så burde Ken Ecce have haft bøde for at køre udenfor banen i over 100 meter i svinget, Steen Juul burde have haft for uforsigtigt kørsel og Ken Ecce for at påkøre en konkurrent og Ken Ecce for ubehersket opførsel overfor konkurrent, men havde det gjort situationen bedre? Det tror jeg ikke.
Jeg kan se at Steen Juul trods alt, var den træner som fik 7. flest bøder i DK i 2011, så nogen bøder har Steen da fået – og jeg ved fra egen krop at Steen Juul ikke altid er enig med dommerne, uanset om de er hans egne hesteejere eller ej.
Jeg har faktisk også lidt svært ved at se hvorfor man taler om økonomisk mellemværende imellem en dommer/hesteejer og travtræner. Som hesteejer får man jo ikke nogen penge ud af om man giver bøder eller ej. I så fald er det vel værre hvis man som dommer er venner med en travtræner; det kan vel skabe vældige udfordringer, som hesteejer kan man jo bare flytte sine heste hvis der skulle opstå et uvenskab.
Når det så er sagt, så ved jeg også fra mit dommervirke, at Ken helt sikkert har opfattet situationen som forkert og det er helt ok, man behøver ikke altid at være enige, men det er nu engang dommerens opgave at dømme, hvad han/hun føler, er rigtigt og hvis man som dommer kan se sig selv i spejlet, så er dommen ok. Som gammel dommer så forstår jeg ikke hvorfor at kuskene ikke kommer til dommertårnet for at se det fra dommerens vinkel (ved at Ken Ecce ikke har set det endnu) det er altså ulig nemmere at diskutere ud fra det samme vinkler/principper.
Som mange formentligt ved, så er Kim og jeg venner og med på de samme heste, så dette skal ikke opfattes som ynkeligt forsøg på at forsvare Kim, men et forsøg på at oplyse om fakta i stedet for en personhertz, som er kørt helt ud skoven. Jeg savner lidt, at det var DTC som forsvarede deres dommere og ikke mig. I sidste ende er det DTC, som skal overvåge om deres dommere dømmer rigtigt og evt. rette dem hvis noget skulle være galt eller forkert og mig bekendt er DTC enige i dommen på lunden. Det er også DTC, som ansætter og afskediger overdommere, samt sætter regler for hvem som må være dommer og om det er tilladt at køre imod egen trænet hest m.v.
Med venlig hilsen
Rene Clausen
Rene Clausen kommenterede dette indlæg på travservice.dk: klik her
Og hvad er din holdning? Send en mail til redaktionen
Vi forbeholder os ret til at redigere i de modtagne indlæg.