TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ørnen fortsætter

af | Nyheder

Eddie The Eagle fortsat ubesejret efter overlegen sejr på Fyn.

Michael Lønborg har en særdeles talentfuld unghest i 3-årige Eddie The Eagle (S J’s Photo), der også vandt sin anden start i rekordtiden 1.15,3a/1640 meter efter en flot præstation.

Eddie The Eagle overtog føringen ind i sidste sving og trak siden fra til overlegen sejr foran Gabriel Barsk, mens totalisatorfavoritten (28:10) gik ned til slut efter et løb som første hest i andet spor det meste af rejsen.

Eddie The Eagle – der er opdrættet af Michael Lønborgs samlever, Christina Olsson – er første afkom efter Gift Kronos-hoppen Dejah Thoris, der i år har fået et hingstføl efter S J’s Caviar.

Fine præstationer så vi også af hhv. Champ (Oyonnax) og Do It Mingus (Great Challenger), der sjovt nok begge vandt i præcis samme tid som Eddie The Eagle, 1.15,3a/1640 meter.

Dagens profil på Fyens Væddeløbsbane blev René Kjær med to sejre og dermed er “Nisse” noteret for 85 sejre i år med samme sejrsprocent (16) som i fjor, men pga, sit uheld tidligere på året, er Billund-træneren ikke i stand til at udfordre Birger Jørgensen i kampen om landchampionatet. Efter dagens løb er Århus-træneren således klart i front med 124 sejre.