TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Odense slanker organisationen

af | Nyheder

Fyens Væddeløbsbane har valgt at sige farvel til marketingschefen Kim Nielsen fra årsskiftet. Det sker for at tilpasse banens økonomi til fremtiden.fyensvaeddelobsbane

– Det er aldrig morsomt at skulle afskedige folk, men vi har valgt at gøre det for at vise rettidig omhu, fortæller Fyens Væddeløbsbanes formand, Jørn Borch.

– Der er ingen kan sige noget om, hvordan væddeløbsbanernes fremtidige økonomiske situation eller aktivitetsniveau bliver, men der bliver næppe flere penge at drive væddeløbsbane for.

– Derfor har vi allerede nu valgt at slanke vor organisation ved at opsige Kim Nielsen. Hans funktioner bliver nu overtaget af den daglige administration med Christian Hundebøl i spidsen.

– Endnu kender vi ikke den endelige sæsonplan for 2015, men jeg ser da gerne, at vi fÃ¥r flere løb lørdag aften. Den løbsdag vi afviklede i lørdags var en stor succes med fuldt hus i begge vore restaurationer, og nede i spillehallen var der ogsÃ¥ fyldt godt op. Ja, det var som at opleve en løbsdag i de gode gamle dage, siger Jørn Borch videre.

Den nu tidligere marketingschef, Kim Nielsen har været et stort aktiv for Fyens Væddeløbsbane, og har bl.a. haft godt fat i lokale firmaer, der har henlagt arrangementer til banens løbsdage.