TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Oddsbombe på Bornholm

af | Nyheder

Det kom noget bag på spillerne af Alfas Emeraud med Martin Sjøholm Jensen kunne vinde sidste løb på Bornholms Brand Park i aftes.

Alfas Emeraud skyder frme og slår Osiris Neergard. Photo Passion

7 Alfas Emeraud skyder frme og slår 1 Osiris Neergard. Photo Passion

Der er ikke noget at sige til, at det kom bag på de fleste spillere, at den 6-årige hoppe, Alfas Emeraud (Daguet Rapide) med Martin Sjøholm Jensen i sulkyen kunne vinde tirsdagens sidste løb på Bornholm.

I karrierens 47 starter var det blot blevet til en enkelt sejr, og den var taget for lige lidt over et år siden, da Alfas Emeraud med Lunden-træneren Anders F. Jensen vandt på Mesterskabsdagen til små 30 gange pengene!!

I aftes var Alfas Emeraud heller ikke særligt højt betroet, og stod til 436:10 –  dvs. at der var spillet for 90 kroner Vinder på den 6-årige hoppe.

Alfas Emeraud lå undervejs i tredje par indvendigt, men i opløbet fandt Martin S. Jensen angrebsplads og på en god speed fangede de den mere favoritbetonede Osiris Neergard med Jonas Jönsson, der ellers havde ført undervejs. På tredjepladsen kom endnu en stor-outsider i Ravenna Garbo med Niels Kristian Hansen, spillet til 561:10.

Den indløbsrækkefølge var der ingen, der havde set komme i Trio-spillet, hvorfor puljen overføres til sidste løb, når der atter er trav på Bornholm.