TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Obi Wan nummer tre på Axevalla

af | Nyheder

Flemming Jensen havde tirsdag sendt den danske mester Obi-Wan til start i et sprinterløb på Axevalla, hvor Magnus Jacobsson skulle køre den.

Obi-Wan (Ganymede) var spillet til favorit i løbet, og ind i opløbet så det også ud til at sejren var inden for rækkevidde.

Obi-Wan. Arkivfoto Kanal 75

Obi-Wan havde været godt med fra start, hvor Magnus Jacobsson forsøgte at sende den til spids i kamp med indvendige French Laundry med Torbjørn Jansson.

Den kamp vandt French Laundry, og Obi-Wan blev trukket ned i ryg.

De første 500 meter efter 1.07!!

Efter 550 meter galoperede French Laundry pludselig og så sad Obi-Wan i spids, men ikke længe . for French Laundry kom tilbage og tog føring og var fortsat førende ind i opløbet.

Her gik Obi-Wan frem, men udvendigt dukkede såvel Poet Broline med Peter Untersteiner som Exodus Hanover med Kenneth Haugstad op, og det blev dem, der gjorde op om sejren.

Exodus Hanover (Andover Hall) var stærkest og sejrede i 1.11.1a/1640 m foran Poet Broline i samme tid, mens Obi-Wan på tredjepladsen løb 1.11.3. Tredjepladsen gav 25.000 SEK i præmie.