TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Oasis Bi har overtaget tronen

af | Nyheder

En gang var det Classic Grand Cru, der var ”Kongen af Klosterskogen”, men nu har Oasis Bi overtaget tronen.

Indtil lørdag eftermiddag var Jurgen Hankes herlige Classic Grand Cru eneste hest, der havde vundet Klosterskogen Grand Prix tre gange (læg dertil to andenpladser), men nu har også Oasis Bi gjort det.

Og endda i blot tre forsøg.

Lørdag eftermiddag kunne Erik Adielsson bringe den 9-årige italienskfødte traver til sejr i et tæt opløb.

Længe så det ud til at Thai Broadway med Gunnar Austevoll skulle tagd sejren, trods et løb i dødens, men på de sidste meter lykkedes det Oasis Bi at nå frem tul sejr i 1.14.1a/2100 m – præmie 300.000 NOK.

Thai Brodaway nummer to, mens  Bruno di Quattro med Frode Hamre besatte tredjepladsen, begge også i 1.14.1.

Peter Jensen-trænede Gigant Slugger med Geir Mikkelsen var med i en forrygende kamp om føringen med Quick Fix med Adrian Kolgjini – en kamp Quick Fix vandt og Gigant Slugger blev placeret i ryg på denne.

Herefter blev tempoet taget ud af løbet – 1.15.7/800 m og 1.15.1/1200 m. Det var først ind i sidste sving, det begyndte at gå stærkt på 800 meter-banen i Klosterskogen,

Quick Fix meldte tidligt udsolgt i løbet, og Gigant Slugger havde muligheden for at nå frem via open stretch.

Der var dog ikke det store skud i ”giganten”, der passerede målstregen som nummer fem i 1.14.3 – præmie 15.000 NOK.

Løbets andet danske islæt, Patricia Hastrup sad langt nede i feltet undervejs og sluttede lige uden for præmierækken i 1.14.5.

Peter Jensen havde også Wilma Leggrowbach med til Klosterskogen og den blev nummer to med Geir Mikkelsen i sulkyen  i 1.15.6a/100 m – præmie 35.000 NOK bag danske Tooltime, der vandt sikkert i 1.15.3.