TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nyt storløb i Danmark

af | Nyheder

De 5-årige hingste og vallaker får et nyt storløb – DM med en samlet præmiesum på 100.000 kroner

I gamle dage havde man en løbsserie for 5-åringer på Charlottenlund Travbane for de 5-årige heste.  Den er forlængst gledet ud i glemselen.

Men det er et faktum, at springet fra den klassiske 4-års sæson og op til hurtigklassen for årgangens topheste ofte kan være svær, og der mangler løbsopgaver for den slags heste.

Det råder Jydsk Væddeløbsbane nu lidt bod på ved at indføre DM for hingste og vallakker søndag den 25. september,

Vi har modtaget følgende pressemeddelelse om det nye storløb:

DM for 5-årige hingste og vallakker

– nyt storløb på Jydsk Væddeløbsbane i samarbejde med Fair Finans A/S

Et nyt storløb ser dagens lys søndag 25. september på Jydsk Væddeløbsbane. Det er nemlig dagen for den første udgave af Fair Finans Dansk Mesterskab for 5-årige hingste og vallakker. Præmiesummen i løbet bliver på 100.000 kroner.

Sportschef Flemming Sunn uddyber:

”Det er fantastisk glædeligt, at det via samarbejdet med Fair Finans er blevet muligt at følge op på sidste års succes med DM for 5-årige hopper – nu har hingstene og vallakkerne også fået deres eget storløb. Som bekendt kan overgangen fra unghesteløbene være hård efter Derbysæsonen, så et storløb for begge køn hos de 5-årige virker helt naturligt og kan være med til at give en bedre overgang fra ”ungdomshest” til ”seniorhest”, ligesom det naturligvis giver endnu et højdepunkt for det danske travpublikum.”

Samarbejdsaftalen mellem Fair Finans og væddeløbssporten er dog endnu bredere.JVB

Paul Bjerring, bestyrelsesformand på Jydsk Væddeløbsbane siger: ”Aftalen med Fair Finans er af stor betydning for banen. I aftalen ligger endvidere to Fair Finans Hesteejerløb, hvor der er kraftigt forhøjede præmiesummer – ligesom det i forbindelse med løbene og på andre løbsdage er blevet muliggjort at afvikle konkurrencer for publikum og aktive. Dermed fremstår aftalen som en af de mest omfattende i sporten til glæde for næsten alle aktivgrupper og publikum på Jydsk Væddeløbsbane. Så med aftalen kan Jydsk Væddeløbsbane tage endnu et skridt videre for at udvikle aktiviteterne på og omkring banen.”

Klaus Schulze, Fair Finans udtaler:

”Jeg har i forvejen en del af mit forretningsnetværk på Jydsk Væddeløbsbane, så for mig er det naturligt at indgå en samarbejdsaftale med Jydsk Væddeløbsbane. Mange andre bruger golfbanen eller den lokale sportsklub til at udbygge netværket, men for mig virker væddeløbsbanen mindst lige så oplagt. Desuden er det som erhvervsmand også en tilfredsstillelse, at deltage i skabelsen af noget nyt – og jeg håber, at aftalen bliver til fælles glæde for såvel Fair Finans som alle brugere af Jydsk Væddeløbsbane.”