TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Nyt om Dubois Auktionsløb

af | 5. aug 2014 | Nyheder

Fra Opdrætterforeningen har vi modtaget følgende

Dubois Auktionsløb 2014

Med Dubois som storsponsor er det blevet muligt for NKI Racing Arena i Aalborg at afvikle et rigtig stort 2-årsløb lørdag den 20. september.

Berettigede til at deltage i løbet er heste der i 2013 var anmeldt til Opdrætterforeningens auktion i Aalborg.

Status for løbet er pt.:

64 åringer var tilmeldt Opdrætterforeningens auktion i 2013.

39 af disse opretholder stadig engagement i Dubois Auktionsløb.

5 af disse har pt. været bragt til start.

Yderligere 5 er godkendt i prøveløb.

Yderligere 21 af de 39 er i træning pt.

Blandt de der allerede har været bragt til start er bl.a. Alex Trøjborg (Great Challenger), opdrættet af Bettina og Viggo Jensen samt Angelina (ENS Snapshot), opdrættet af Torben Christiansen der begge har sejret på imponerende vis i almindelige 2-årsløb.

At der er stor interesse for løbet forstår man,  idet der forventes en samlet præmiesum på mindst 145.000,- kr. såfremt der startmeldes minimum 4 heste.

Heraf fordeles bl.a. min. Kr. 72.500 til vinderen og kr. 35.000 til andenhesten. Der er præmie til de første 8 heste i løbet.

Så der lægges faktisk op til et brag af et 2-årsløb, når Dubois Auktionsløb afholdes på væddeløbsbanen i Aalborg lørdag den 20. september, samme dag som Opdrætterforeningen i samarbejde med NKI Racing Arena Aalborg afholder sin 2014 auktion.