TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nyt kapitel i væddeløbets historie

af | Nyheder

I går vandtes The Derby Stakes på Epsom overlegent af storfavoritten Golden Horn med Frankie dettori i sadlen, og på Belmont Park i New York blev American Pharoah med Victor Espinoza den første Triple Crown-vinder siden 1978, da den vandt Belmont Stakes.galopMere end 100.000 tilskuere overværede Golden Horn med Frankie Dettori storme hjem som en sikker vinder af The Derby Stakes på Epsom Downs uden for London lørdag eftermiddag.

Golden Horn, der var efteranmeldt til derbyet for 75.000 Pund – cirka ¾ million danske kroner  – sikrede førstepræmien på 8.3 million kroner til sin ejer og opdrætter, Anthony Oppenheimer.

Golden Horn er trænet af John Gosden, der også træner andenhesten, Jack Hobbs, der blev redet af William Buick – søn af Walter Buick, der i mange år red på Klampenborg.

Så endnu et kapitel blev skrevet i historien om ”Alle Derby-løbs moder” lørdag eftermiddag på Epsom Downs.

Og i USA gik 90.000 tilskuere nærmest amok, da det første gang siden 1978 lykkedes en 3-årig galophest at vinde The Triple Crown –  det er Kentucky Derby, Preakness Stake og Belmont Stake.

american_pharoah

American Pharoah vinder Belmont Stakes og bliver den første Triple Crown-vinder siden 1978. Nyra Foto

Sidste gang det skete var tilbage i 1978, da Affirmed gjorde det og siden har 13 heste været lige ved, idet de har vundet de to første løb, men kiksede så i Belmont Stakes.

Men det gjorde American Pharoah med Vincento Espinoza  ikke lørdag eftermiddag, lokal tid.

Og der var ingen tvivl om sejren, for American Pharoah vandt med fem længder.

I USA har The Triple Crown meget stor medie-bevågenhed, og American Pharoah er nærmest blevet mandsopdækket af medierne, som stillede den op til et præsidentvalg.

Derfor er det også meget ærgerligt for amerikansk hestevæddeløbssport, at Belmont Stakes med stor sandsynlighed var sidste start i karrieren for American Pharoah.

Inden løbet havde det store irske stutteri, Coolmore sikret sig hesten for 20 millioner dollars – 130 millioner danske kroner plus et ukendt beløb, hvis den vandt Belmont Stake.

Så samtidig med, at der blev skrevet et nyt og glorværdigt kapitel i amerikansk vædeløbshistorie, var det samtidig også – The End!

I eftermiddag er galoppen i focus her i Danmark, idet Jydsk Derby rides på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus,.

I gamle dage hed løbet Jyllandsløbet, men har i snart 20 år været benævnt Derby. Det er 92. gang løbet rides.

Der kommer 12 heste til start, og selv om man i baneprogrammet ikke tillægger den dansk/norske træner Niels Petersens to heste Cocco Chanel og Whatsinitforme de største chancer, så er de nok værd at satse på i totalisatoren.

Baneprogrammet kan downloades fra dette link – klik her