TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nyt fra Stutteri Shadow

af | Nyheder

Det nordjyske travstutteri, Stutteri Shadow tilbyder i år endnu flere hingste til det danske marked – senest melder stutteriet om den amerikanske verdensrekordholder GooGoo GaaGaa!. Og så er der ny pris på Andover Hall.

GooGoo GaaGaa  - klar til danske hopper!

GooGoo GaaGaa – klar til danske hopper!

Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow har hele tiden haft en tro på dansk travsports fremtid og for nogle måneder siden indgik han aftale med Dubois-hingst om at opstalde Farifant, der har vundet storløb på begge sider af Atlanten.

I forvejen har Niels Jørgen Jensen Racer Bourbon og Our Love for Duboishingst.

Ved siden af de opstaldede hingste udbyder Stutteri Shadow mange hingste på transport- og frostsæd.

Stutteriet har netop fået kontrakt på den amerikanske verdensrekordholder GooGoo GaaGaa, der for nogle år siden imponerede alt og alle ved sin overlegenhed.

GooGoo GaaGaa var ikke anmeldt til de allerstørste løb i USA, for dens afstamning er speciel!

GooGoo GaaGaa har en nemlig en pacer som fader og en traver som moder.

Men GooGoo GaaGaa var travsikker – og lynhurtig som få.

Den satte de amerikanske top-3-åringer på plads i flere tilfælde og vandt f.eks. Earl Beal Memorial med syv længder i 1.08.9 – på 1000 meter banen, Pocono Downs!

På det tidspunkt var det verdensrekord for alle kategorier!!

GooGoo GaaGaa vandt også et andet af de store amerikanske 3-årsløb, The Colonial, hvor han slog Hambletonian-vinderen Market Share, Little Brown Fox m.fl.

Som 2-åring satte GooGoo GaaGaa verdensrekord ved sejr på 800 meter bane  med 1.12.1.

GooGoo GaaGaa udbydes til det danske marked for  700 + 7.000 – begge beløb i US dollars.

Niels Jørgen Jensen oplyser endvidere, at der er ny pris for Andover Hall – og selv om hingsten har haft stor succes her i Europa med bl.a. Nuncio, så er prisen for et føl efter Andover Gall sat ned!

Tidligere kostede Andover Hall 1.000 Euro + 9.000 Euro,

Den nye pris er 800 Euro + 8.000 Euro –eller minus 12%