TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Nyt auktionsløb i Sverige

af | 2. feb 2020 | Nyheder

Fra 2021 vil der blive afviklet auktionsløb for heste, der er solgt på såvel Wenngarn-auktionen samt Åby Yearling & Mixed Sale.

Det svenske auktionsfirma, Sweden International Yearling Sale har sammen med Åby Travet lanceret et nyt koncept for auktionsløb for åringer, der sælges på hhv. Wenngarn-auktionen på Åby-auktionen.

Det første auktionsløb er for de åringer, der sælges på auktionerne i år, og løbet vil blive afviklet på Åby Travet i 2021 og med en førstepræmie på 250.000 SEK.

2020-åringerne får desuden endnu et auktionsløb som 3-åringer, hvor der køres et auktionsløb for såvel hingste/vallakker som for hopper, begge med 250.000 SEK i førstepræmie.

Samtlige åringer, der sælges på de to auktioner, er automatisk anmeldt til auktionsløbene.

Wenngarn-auktionen, der officielt hedder Sweden International Yearling Sale afholdes den 8. august, og der kan anmeldes frem til den 25. marts.

Ă…bys Yearling & Mixed auktion holdes i dagene 8. og 9. oktober, og her slutter anmeldelsesfristen for ĂĄringer til auktionen den 1. juni.

Se mere pĂĄ www.yearlingsale.se